De tre overordnet energisystemer
De tre overordnet energisystemer består af aurafelter, chakra og meridianer.
- Aurafelter er vores beskyttelses- og kommunikations felter.
- Chakra er vores energiforsyning.
- Meridianer er energibaner som fordeler livsenergien i kroppen og danner vores grundstruktur.
Vi har 7 aurafelter, som ligger fra kroppens center, rygraden og rundt om kroppen, helt ud til det uendelige. Aurafelterne er kroppens beskyttelsessystem, de identificerer fare, men bruges også til at identificere tankemønstre i andre mennesker og dyr. Vores underbevidsthed bruger aurafelterne til at kommunikere med andre mennesker og opfanger blandt andet, hvordan vores familie og venner trives. Aurafelter kan ændres ved chok, hvilket medfører ubalancer (hvor aurafelterne ikke fungerer optimalt) der kan skabe tendens til dyb bekymring og ængstelse samt alvorlige adfærdsproblemer.
Vi har 7 hovedchakra. Et chakra er et energicenter, hvor vi tager energi ind. Nogle kender chakraet solar plexus. Chakra er forbundet med hinanden og kontrollerer hver især et vigtigt system i kroppen. Chakra kan som følge af chok ændre frekvens og så påvirkes energiforsyningen og vi kommer i ubalance på forskellig vis.
Vi har 14 meridianer, energibaner, som fordeler energien i kroppen. Hver meridian danner sin egen grundstruktur. Kommer en meridian i ubalance, så ændres kroppens struktur og energien flyder ikke optimalt, hvilket vil sige at vi både bliver fysisk og psykisk påvirket.
Samspillet mellem disse energier er meget vigtigt. Når der er ubalance på disse tre overordnet energisystemer, er det let at forstå, at vi som menneske ikke fungerer godt. Vi mangler energi og vores grundlæggende helbred påvirkes.
Hos klienter ser jeg ofte, at skabe balance på de tre overordnet energisystemer har første prioritet. Klienter oplever ro og får energien tilbage, når balancen genoprettes.