Kinesiologi2016-11-13T21:26:16+00:00

LIVGIVENDE SAMTALER MED KROPPEN

12962403_10207364110475921_273340704_o

Kinesiologi bliver også kaldt livgivende samtaler med kroppen.

Kinesiologi er en metode, hvor der anvendes en muskeltest. Ved et let tryk på en udstrakt arm, mærkes om armen holder eller giver efter, hvilket tolkes som et “ja” eller et “nej”. På denne måde får man en tilbagemelding fra kroppen og underbevidstheden. Kroppens celler husker alle oplevelser og kan fortælle årsagen til symptomer og hvad der er brug for, for at genvinde balance fysisk, tankemæssigt og følelsesmæssigt. Behandlingen er dermed individuel, målrettet og effektiv.

Via muskeltesten kommer der kun svar på det, man er parat til at arbejde med.

Mennesket ses som en helhed, hvor krop, følelser, tanker og energi gensidigt påvirker hinanden. Når livsenergien flyder frit, er vi i balance og fungerer optimalt. Er der ubalance, giver kroppen besked via forskellige symptomer.

Kinesiologi er en behandlingsform, der er sammensat af Vestens viden om anatomi og fysiologi samt Østens gamle visdom om meridianbaner og livsenergier. Kinesiologi betyder “læren om bevægelse”.

13072280_10206222032217210_872086819_o

Kinesiologi kan hjælpe dig med at:

  • Afdække årsagen til symptomer
  • Skabe balance i krop, psyke og sjæl
  • Arbejde med et bestemt tema eller mål
  • Overvinde magtesløshed og negative tanker i forbindelse med livskriser, kronisk eller akut sygdom
  • Lære at lytte til, hvad kroppen fortæller og håndtere dette
  • Arbejde med selvudvikling via øget indsigt og erkendelse af egne reaktioner, funktioner og ressourcer
  • Opnå frigørelse af traumer og negative følelser

Typiske problemer, der arbejdes med:

  • Symptomer, der ikke kan diagnosticeres og/eller behandles
  • Hovedpine /migræne
  • Smerter
  • Fordøjelsesproblemer, herunder test af fødevarer og kosttilskud
  • Hudproblemer
  • Søvnbesvær
  • Manglende overskud
  • Stress
  • Traumer
  • Allergi
  • Nedsat immunforsvar

Desværre kan alle sygdomme ikke helbredes; der kan dog arbejdes med de psykiske og fysiske reaktioner og dermed opnås bedre livskvalitet.

Kinesiologi er en komplementær behandlingsform. Det betyder, at kinesiologien ses som et eventuelt supplement til det etablerede sundhedssystem.

12952826_10207364110115912_2090409257_o

Behandlingen indledes med en samtale, hvor symptomer afdækkes og der tales om eventuel medicin, kosttilskud og anden vigtig information. Der aftales, hvad der ønskes hjælp til.

Selve behandlingen kaldes en afbalancering, hvor der arbejdes hen imod en krop i balance.

Behandlingen foregår fuldt påklædt og oftest liggende på en briks (kan eventuelt også foregå siddende og stående). Behandlingen foregår via svar fra en muskeltest, oftest armen, ved hjælp af et let tryk, som får armen til at holde eller give efter.

Der opstilles eventuelt et mål for behandlingen.

Der stilles forskellige spørgsmål til kroppen for at afdække, hvilke belastninger, der er. Det kan dreje sig om smerter, ubalance på meridiansystemet, belastning på udrensning, ubevidste tanker mv.

Der findes mange forskellige teknikker for at genoprette balance. Hvilke teknikker, der anvendes, prioriteres af kroppen. Behandlingen foregår uden at overskride dine grænser.

Der opstilles et hjemmeprogram efter behov – dette for at øge effekten af behandlingen.

Forvent, at behandlingen varer halvanden til to timer.

13054482_10206222024697022_1674630052_o

Den første behandling forventes at vare halvanden til to timer. Efterfølgende behandlinger varer som regel lidt kortere tid. Der er ofte behov for tre til seks behandlinger for at opnå en god og stabil balance.

Det er en fordel at drikke et par glas vand inden behandlingen.

Det vil altid være op til dig, om du ønsker at komme igen.

Efter en behandling kan der komme en reaktion i kroppen, hvilket er et positivt tegn; nogle får mere energi, andre bliver trætte. Det bedste, man kan gøre er at give plads til de reaktioner, der måtte komme. Nogle får en indsigt, der skal bearbejdes. Der kan ses en kortvarig opblussen af symptomer – dette ses som et positivt tegn.

Drik rigeligt med vand de første dage efter behandlingen for at støtte en eventuel udrensning.

Velegnet til alle aldersgrupper.

Jeg overholder naturligvis tavshedspligten.

Vil du vide, hvad din krop fortæller dig?

BOOK EN BEHANDLING