Allergi
Omkring hver femte (19%) borger i Region Syddanmark angiver at have allergi og 11% angiver deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig på grund af allergi.
Er du en af dem?
Individuelt
Det som er rigtig godt ved kinesiologi er, at jeg tester nøjagtigt hvad hver enkelt person reagerer allergisk overfor og hvad der præcist skal til for at afhjælpe symptomerne.
Styrke kroppen
Når en person kommer med allergi symptomer, starter jeg med at teste om kroppen er svækket af forskellige grunde. Mange er nemlig svækket pga tidligere hændelser i livet ofte fra barndommen eller teenagerårene. Kroppen er i en konstant stress tilstand og den grundlæggende energi bliver svagere og svagere og man mangler vigtige mineraler, som skal være tilstede for at have et godt immunforsvar. Man kan dermed begynde at reagere på stoffer i vores omgivelser. Et indirekte mål med behandlingen er derfor at styrke kroppen generelt (se “Blokeringer i kæberne” her på siden). Jeg tester også om energiflowet er i top til forskellige organer og her vil slimhinder ofte være påvirket.
Allergenet findes
Nogle ved hvilke stoffer de reagerer allergisk på, mens andre blot ved, at det er pollen. Andre har ingen anelse hvad, der giver allergi symptomer. Vi omgives af rigtig mange forskellige græsarter og træer, men også meget andet kan give allergiske symptomer for eksempel husdyr eller kemiske stoffer. Jeg tester om forskellige allergener medfører en stress reaktion, altså en ubalance i kroppens energi. Det er for eksempel ikke usædvanligt at se personer reagere på 15 forskellige typer pollen.
Hvad provokerer?
Når jeg har fundet det, der stresser kroppen, går jeg videre til at teste om der er ting, som provokerer den allergiske reaktion. Det kan for eksempel være lyden af træer i vinden eller følelsen af at se et træet eller græsset.
Traume som årsag
Nogle gange skal jeg, via test, finde frem til et traume i klientens livshistorie, som har været udløsende faktor for udvikling af allergien. Bag dette traume kan ligge en ubevidst følelse, som er vigtig at arbejde med.
Behandling
Når jeg har fundet alt det, der er relevant for denne behandling, begynder jeg at rette op på energi ubalancerne. Igen kan klientens krop via muskeltesten give svar på hvad der skal til for at styrke kroppen. Det vil ofte dreje sig om en fysisk behandling af blokeringer i kæberne og afbalancering ved at overføre energi fra allergenerne via lys.
Der kan være behov for flere behandlinger, som gerne ligger med flere ugers mellemrum.
Hvad opnår klienterne?
Klienter fortæller efter behandlingerne, at de kan undvære allergi medicin og kun have få eller ingen symptomer på allergi.